Senior Consultant / Consultant – Microsoft Dynamics 365 Customer Engagement
Vil du være med til at bygge CE- og kundeløsninger, der gør hverdagen lettere for SMV’er – og indtag en rolle i krydsfeltet mellem forretning, rådgivning og teknologi.
Vi hjælper SMV’er med at styrke kunderelationer gennem Dynamics 365 Customer Engagement, Power Platform og data, der skaber forretningsværdi. Som Microsoft-partner bygger vi løsninger med afsæt i standardfunktionalitet og tilpasser kun, når det skaber reel forretningsværdi.
Vi søger en nysgerrig og forretningsorienteret Consultant til vores Customer Engagement-team. Du kan enten være nyuddannet og klar til at tage de første skridt i din konsulentkarriere, eller du kan komme med erfaring i Dynamics 365, Power Platform eller softwareudvikling. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, tage ansvar og skabe løsninger, der gør en reel forskel for vores kunder. Kommer du med erfaring, får du hurtigt ansvar for egne kundeopgaver og mulighed for at bringe din faglighed i spil fra dag ét. Er du nyuddannet, ser vi gerne, at du har opbygget relevant erfaring gennem studiejob eller projekter og motiveres af at udvikle dig i en konsulentrolle med fokus på teknologi og forretning.
Du får din daglige gang i Nordhavn, men vil også have kollegaer siddende i Viby. Vi kombinerer tæt kundesamarbejde med fleksibilitet og arbejder både hos kunderne, på kontoret og hjemmefra.
Din rolle
Din primære opgave er at hjælpe kunder med at få mest mulig værdi ud af kunde- og salgsprocesser omsat til en løsning, der er enkel at forstå og bruge. Dit fokus er på Dynamics 365 CE og Power Platform, som understøtter konkrete forretningsbehov. Resultatet er ikke bare et system, der virker teknisk – det er en løsning, der gør data mere brugbar, processer mere enkle og kundedialogen mere struktureret.
Uanset om du er ny i rollen eller kommer med solid erfaring, møder vi dig på dit niveau. Som mindre erfaren får du tæt sparring og en stejl læringskurve, mens erfarne profiler hurtigt får ansvar for egne kunder og opgaver. Dine primære opgaver vil som udgangspunkt være:
Deltage i analyse, design og løsningsbeskrivelser sammen med kunden og projektteamet.
Konfigurere og udvikle i Dynamics 365 Customer Engagement og Power Platform med standardfunktionalitet som udgangspunkt.
Sikre stabile leverancer, god kvalitet og løsninger, der kan videreudvikles over tid.
Indarbejde AI og Copilot, når det skaber reel værdi i kundens hverdag – ikke som et eksperiment, men som et praktisk arbejdsredskab.
Facilitere eller medfacilitere workshops, hvor tekniske muligheder bliver koblet til kundens praksis.
Bidrage til estimering, dokumentation, test, kvalitetssikring og projektleverancer.
Tage ansvar for fremdrift i egne opgaver og kommunikere klart, når noget kræver afklaring, sparring eller prioritering.
Vi søger en teamm8 der
Enten er tidligt i sin karriererejse og som har teknisk forståelse, forretningsnysgerrighed og lyst til at blive en dygtig konsulent. Alternativt har du arbejdet med CE i en årrække gerne fra en lignende konsulentrolle. Overordnet ser vi, at følgende er opfyldt:
Gerne erfaring med Dynamics 365 Customer Engagement, Power Platform, CRM, softwareudvikling eller lignende– fx fra studiejob, praktik, projekter eller relevant erhvervserfaring.
Det er en fordel, hvis du har arbejdet med C#, JavaScript eller et andet programmeringssprog – gennem job, studie eller egen læring.
Gerne en relevant IT-uddannelse, fx bachelor, kandidat, datamatiker eller lignende.
Kan lide at forstå, hvorfor en løsning skal bygges – ikke kun hvordan den skal bygges.
Kommunikerer klart og kan forklare komplekse ting i et sprog, kunder forstår.
Tør stille spørgsmål, når noget er uklart, og du tager ansvar for at komme videre.
Trives i et team, hvor sparring, feedback og fælles ansvar er en del af hverdagen.
Det du får
Tæt sparring med erfarne konsulenter og et team, der hjælper hinanden.
Ansvar fra start – tilpasset dit niveau og din udvikling.
Fleksibilitet og hybrid arbejdsform.
Faglige events, sociale arrangementer og adgang til stærke specialistmiljøer.
Mulighed for at forme din karriereretning som du ønsker det – vi tager din udvikling seriøst.
At blive en del af en større ÍT-organisation – og 1600 teamm8s, der hepper på dig.
Skal du med på holdet?
Så ser vi frem til at modtage dit CV.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Customer Excellence Manager Victor Walker William Zeberg på e-mail viwal@itm8.com. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Selvom vi går mod en sommerferie, så kigger vi ansøgere igennem og afholder løbende samtaler. Rekrutteringsprocessen afsluttes, når den rette kandidat er fundet. Vi indhenter desuden straffeattest forud for ansættelse.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Om itm8
Vi er itm8 - vores kunders IT-mate.
Bag os står 1.600+ teammates fordelt på Danmark, Sverige, Filippinerne og Tjekkiet. Vi har specialister inden for alt fra IT-sikkerhed og ERP til AI og softwareudvikling.
Det, der binder os sammen, er ikke kun teknologi. Det er PURPLE POWER - vores måde at arbejde på. Her hjælper vi hinanden først, fejrer det der virker, og skærer igennem bullshit. Vi tror på ambition frem for status quo - og på at forskellighed gør os stærkere.
Hos os handler det ikke om at være perfekt. Det handler om at tage ansvar, skabe værdi og udvikle sig - hver dag.
Lyder det som dig? Så søg - og bliv vores næste team'm8.
- Afdeling
- Professional Services
- Rolle
- Customer Engagement
- Lokationer
- København
- Remote-status
- Hybrid
- Jobtype
- Fuldtid