Talent Acquisition Partner
Få et selvstændigt rekrutteringsansvar og vær med til at ansætte og tiltrække de bedste IT-/tech talenter på markedet.
Vi søger en engageret Talent Acquisition Partner, der kan bidrage til professionelle rekrutteringsprocesser og en positiv kandidatoplevelse.
Du bliver en del af vores People & Culture-team med kollegaer i Danmark, Sverige, Tjekkiet og Filippinerne, som arbejder på tværs af hele People-agendaen. Lokalt bliver du en del af New People-teamet, hvor du agerer en vigtig sparringspartner til vores ansættende ledere. Her får du ansvar for at identificere, tiltrække og engagere stærke profiler på tværs af forskellige forretningsområder – alt sammen med fokus på at sikre de rette kompetencer til en af Danmarks mest spændende tech-arbejdspladser.
I det daglige bliver du tilknyttet vores kontor i Viby med høj grad af fleksibilitet, men der kan forekomme en smule rejseaktivitet til vores kontorer rundt omkring i Danmark.
Din rolle
I rollen fungerer du som rekrutteringspartner på tværs af forskellige forretningsområder med primært fokus på ansættelser i Danmark. Du får en central rolle i hele rekrutteringsprocessen – fra screening og indledende interviews til tilbagemeldinger på personprofiler samt aktiv search og identificering af kandidater i markedet.
Du bidrager i den forbindelse til en professionel og positiv kandidatrejse fra første kontakt til underskrevet kontrakt. Dine primære opgaver er:
Drive end-to-end rekrutteringer i tæt samarbejde med ansættende ledere på tværs af vores forretning.
Rådgive og sparre med ledere gennem hele rekrutteringsprocessen og sikre kvalificerede samt velbegrundede ansættelsesbeslutninger.
Screene kandidater, gennemføre interviews og formidle tilbagemeldinger på personprofiler (MPA – Master Danmark eller E-stimate).
Arbejde proaktivt med search og pipelineopbygning, herunder identificere og kontakte passive kandidater i markedet.
Sikre struktur og høj datakvalitet i rekrutteringsprocessen gennem arbejde i Teamtailor, kandidatkommunikation og administrativ opfølgning.
Bidrage til løbende optimering af rekrutteringsprocesser, workflows og værktøjer.
Vi ser rekruttering som langt mere end at finde de rette kandidater. For os handler Talent Acquisition om at skabe strategisk værdi for forretningen ved at ansætte de rette kompetencer. Derfor bliver du en aktiv del af den fortsatte udvikling af vores processer, systemer og arbejdsgange, så vi løbende styrker en professionel, værdiskabende og forretningsorienteret tilgang til rekruttering.
Vi søger en teamm8 der
Har +3 års erfaring med rekruttering og search – gerne fra et konsulenthus – hvor du har opbygget stærke kompetencer i hurtigt at sætte dig ind i forskellige profiler, fagområder og forretningsmæssige behov.
Overordnet ser vi gerne, at nedenstående er opfyldt:
Har erfaring med rekruttering og search, hvor du har været vant til at arbejde med Linkedin Recruiter.
Er forretningsorienteret og har gode kommunikationsevner.
Har været vant til at give tilbagemelding på personprofiler. I den forbindelse er det et plus, hvis du er certificeret i MPA fra Master Danmark eller i E-stimate.
Er nysgerrig og har ild i øjnene med mod på at drive rekrutteringer fra A-Z i tæt samarbejde med vores ansættende ledere.
Er ansvarsfuld, vedholdende, proaktiv og motiveres af at nå i mål – hver gang!
Det du får
En rolle med mulighed for at tage ansvar og ejerskab, når du med vores ansættende ledere samarbejder om at få nye m8s med ombord.
En alsidig rolle, hvor du kombinerer rekruttering af forskellige profiler med forståelse for tekniske IT-kompetencer.
At blive en del af et mindre fagligt stærkt team i Danmark, der hjælper hinanden. Vi tror på, at vi lykkes bedst SAMMEN.
Indgå i et globalt People & Culture team med kollegaer i Danmark, Sverige, Tjekkiet og Filippinerne.
Fleksibilitet og tilrettelæggelse af egen arbejdsdag.
Sociale og faglige aktiviteter – og 1600 teamm8s, der hepper på dig.
Skal du med på holdet?
Så ser vi frem til at modtage dit CV.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Henriette Fogh-Hansen på telefon +45 6165 8335 eller på mail hefog@itm8.com. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. Vi indhenter straffeattest forud for ansættelse.
Vi ser frem til at høre fra dig!
itm8
Vi er itm8 – vores kunders IT-mate.
Bag os står 1.600+ teammates fordelt på Danmark, Sverige, Filippinerne og Tjekkiet. Med specialister inden for alt fra IT-sikkerhed og ERP til AI og softwareudvikling.
Men det, der binder os sammen, er ikke kun teknologi. Det er PURPLE POWER – vores måde at arbejde på. Her hjælper vi hinanden først, fejrer det der virker, og skærer igennem bullshit. Vi tror på ambition frem for status quo. Og på at forskellighed gør os stærkere.
Hos os handler det ikke om at være perfekt. Men om at tage ansvar, skabe værdi og udvikle sig – hver dag.
Så spørg dig selv: Hvad kan du bygge i dag? Hvor kan det tage os i morgen?
Lyder det som dig? Så søg – og bliv vores næste team'm8.
- Afdeling
- People & Culture
- Rolle
- Talent Acquisition
- Lokationer
- Viby J
- Jobtype
- Fuldtid