Brand & Content Specialist
I itm8 Marketing leder vi lige nu efter en ambitiøs og selvkørende contentprofil, der er klar på at tage et stort ansvar for vores content og branding.
Vi leder efter dig, der kan skrive skarpt og levere godt content, men som samtidig har lyst til at bidrage til måden, vi generelt arbejder med content og brand på i itm8.
Du bliver en del af et contentteam, der understøtter marketing, salg og forretningen på tværs af kanaler og målgrupper. Derfor skal du både kunne levere stærkt i hverdagen i form af nyhedsmails, LinkedIn-opslag, kampagner, cases og portrætter – samtidig med at du også er nysgerrig på, hvordan vi kan gøre tingene endnu bedre i morgen.
Sagt med andre ord er du en moderne content marketing-profil, der befinder dig godt i spændingsfeltet mellem brand og performance. Derfor har du idéer til, hvordan vi kan skalere content smartere uden at vi mister menneskelighed, brandfølelse og kvalitet undervejs.
Du har formentlig tidligere haft brand- eller contentansvar – formelt eller uformelt – og du forstår, at godt content både skal kunne mærkes og skabe effekt.
Din rolle
Du bliver en central del af vores Content & Activation-team og får stor indflydelse på både eksekvering og udvikling. Vi har allerede et stærkt brand og et højt fagligt niveau. Nu handler det om at tage næste skridt. Både i måden vi producerer content på, og i måden vi udvikler itm8-brandet fremadrettet.
Du skal derfor kunne levere stærkt på den daglige contentproduktion, men samtidig have lyst til at udfordre workflows, udvikle nye formater og være med til at løfte vores content setup over tid.
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
Produktion af content til LinkedIn, nyhedsmails, cases og kampagner
Videreudvikling af vores branding-universer
Sparring og eksekvering på kampagner — fra idéfase til levering
Udvikling af smartere content workflows og AI-assisted contentproduktion
Idéudvikling, contentformater og branding på tværs af organisationen
Vi søger en teamm8, der:
Har nogle års erfaring med content marketing, kommunikation eller lignende
Trives med både daglig contentproduktion og udvikling af nye idéer, formater og workflows
Tager initiativ og driver opgaver fremad uden behov for tæt projektstyring
Har digital forståelse og interesse for moderne marketing og AI-værktøjer
Har holdninger til branding, content og kommunikation — og tør bringe dem i spil
Det du får
En central rolle i udviklingen af itm8-brandet og indflydelse på både content, kampagner og måden vi arbejder på
Mulighed for at arbejde i spændingsfeltet mellem brand, content og moderne marketing
Frihed til at præge egne arbejdsområder og drive nye initiativer
20 marketing-m8s med høje ambitioner, stærke fagligheder og lysten til at bygge noget fedt sammen
Skal du med på holdet?
Så ser vi frem til at modtage dit CV.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Team Lead, Steffen Højfeldt Frandsen på tlf. +45 2835 7571 eller på e-mail sthfr@itm8.com. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. Vi indhenter desuden straffeattest forud for ansættelse.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Om itm8
Vi er itm8 - vores kunders IT-mate.
Bag os står 1.600+ teammates fordelt på Danmark, Sverige, Filippinerne og Tjekkiet. Med specialister inden for alt fra IT-sikkerhed og ERP til AI og softwareudvikling.
Men det, der binder os sammen, er ikke kun teknologi. Det er PURPLE POWER – vores måde at arbejde på. Her hjælper vi hinanden først, fejrer det der virker, og skærer igennem bullshit. Vi tror på ambition frem for status quo. Og på at forskellighed gør os stærkere.
Hos os handler det ikke om at være perfekt. Men om at tage ansvar, skabe værdi og udvikle sig – hver dag.
Så spørg dig selv: Hvad kan du bygge i dag? Hvor kan det tage os i morgen?
Lyder det som dig? Så søg – og bliv vores næste team'm8'.
- Afdeling
- Sales & Commercial
- Rolle
- Marketing
- Lokationer
- Viby J
- Jobtype
- Fuldtid