Graduate, Custom Built Solutions
Få hands-on erfaring med drift, kundedialog og support i et forretningskritisk fondsansøgningssystem med gode udviklingsmuligheder og plads til at vokse i rollen.
Kickstart din IT-karriere med itm8’s Graduate Program – et 1,5-årigt forløb med fart på din faglige og personlige udvikling. Du får ansvar fra dag ét, frihed til at forme din hverdag og et stærkt fællesskab, der løfter i flok.
Vil du med på en rejse, hvor du både lærer og leverer? Som Graduate hos itm8 bliver du en del af en fremadstormende IT-virksomhed med ambitioner og hjerte. Vi giver dig rammerne til at vokse – og plads til at præge din egen retning.
Programmet er struktureret med træning, mentorordning, studieture og hands-on opgaver. Du bliver tilknyttet vores kontor i Nordhavn, men som en del af programmet får du også aktiviteter på tværs af vores lokationer i Danmark.
Din rolle
Vi søger en engageret Graduate til drift og support af et customized fondsansøgningssystem, der håndterer fondsbevillinger for vores kunder. Rollen er ideel for dig, der vil have hands-on erfaring, lære hurtigt og være kundernes primære kontaktpunkt i de daglige supportspørgsmål. Du håndterer alt fra fejlmeldinger i systemet og brugerhenvendelser til sparring om udvikling af nye features i samarbejde med dine udvikler kollegaer.
Du bliver en del af et team, hvor samarbejde, sparring og læring er i fokus. Systemets rammer og mål er definerede, men der vil være plads til initiativ, nye idéer og personlig udvikling. Du får derfor en rolle med indflydelse og mulighed for at sætte retning for din videre udvikling.
Som Graduate vil dine arbejdsopgaver bl.a. være:
Dispatch og support, herunder håndtering af indkomne forespørgsler, fordeling af opgaver samt koordinering af daglige aktiviteter.
Dialog med interne og eksterne stakeholders.
Opfølgning på opgaver, processer og deadlines.
Bidrage til struktur, dokumentation og forbedringer.
Konfiguration i applikationslaget på systemet.
Ad hoc-opgaver, hvor du får mulighed for at lære forskellige dele af organisationen at kende.
Vi søger en teamm8 der
Har afsluttet en relevant IT-professionsbachelor inden for det seneste år. Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring fra studiejob eller praktik med fokus på kundedialoger, task management eller generelle supportopgaver. På det personlige plan leder vi efter dig, der har ambitioner, energi og ser styrken i fællesskabet. Du trives desuden med ansvar og vil være med til at skabe værdi sammen med os.
Derudover leder vi efter dig, der:
Har lyst til at lære og udvikle dig i praksis i et unikt legacy system.
Trives med både rutineopgaver og nye udfordringer.
Er struktureret, nysgerrig og god til at samarbejde.
Tør tage ansvar og komme med input.
Gerne have erfaring med konfigurering i applikationslaget.
Det du får
En stejl læringskurve og stor indsigt i et customized system.
At blive en del af et fagligt kompetent team med gode læremestre.
Mulighed for at gøre rollen til din egen over tid.
Hands-on kundeopgaver og projekter med impact.
Et stærkt fællesskab med andre graduates og teamm8s.
At blive en del af en IT-koncern med 1600 teamm8s, der hepper på dig.
Graduate hos itm8
Alle vores Graduate stillinger er med opstart d. 1. september 2026.
Vi investerer i din udvikling – med tydelige rammer, men med masser af plads til at præge retningen selv. Du bliver en del af et stærkt fællesskab med andre graduates og teamm8s, der deler viden, løfter i flok og går efter fælles succes.
Programmet består bl.a. af:
Faglig træning og udvikling – med certificeringer, workshops og bred indsigt i forretningen.
Studieture og netværk med graduates på tværs af afdelinger.
En personlig mentor, der understøtter din udvikling og hjælper dig med at sætte retning.
Spændende hands-on kundeopgaver.
Fastansættelse fra dag ét – med muligheder for karriereudvikling efter programmet.
Vi har samlet en række af de mest hyppige stillede spørgsmål i vores FAQ. Læs mere her: Kickstart din IT-karriere som graduate | itm8.
Skal du med på holdet?
Så ser vi frem til at modtage dit CV og en motiveret ansøgning. Vi holder løbende samtaler og lukker stillingen ned, når den rette kandidat er fundet.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager, Custom Built Solutions Anders Vester Radoor Larsen på e-mail avrad@itm8.com. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. Vi indhenter straffeattest forud for ansættelse.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Om Itm8
Vi er itm8 – vores kunders IT-mate.
Bag os står 1.600+ teammates fordelt på Danmark, Sverige, Filippinerne og Tjekkiet. Med specialister inden for alt fra IT-sikkerhed og ERP til AI og softwareudvikling.
Men det, der binder os sammen, er ikke kun teknologi. Det er PURPLE POWER – vores måde at arbejde på. Her hjælper vi hinanden først, fejrer det der virker, og skærer igennem bullshit. Vi tror på ambition frem for status quo. Og på at forskellighed gør os stærkere.
Hos os handler det ikke om at være perfekt. Men om at tage ansvar, skabe værdi og udvikle sig – hver dag.
Så spørg dig selv: Hvad kan du bygge i dag? Hvor kan det tage os i morgen?
Lyder det som dig? Så søg – og bliv vores næste team'm8.
- Lokationer
- København
- Jobtype
- Fuldtid