Senior Consultant – Collaboration
Spil vores kunder gode med forretningsløsninger i bl.a. SharePoint og WorkPoint.
Vi søger en Senior Consultant til vores Collaboration team, som skal være med til at omsætte forretningsbehov til effektive digitale løsninger for vores kunder. Du bliver en del af en afdeling, der består af kompetente kollegaer, som er specialiserede i at opsætte standard Microsoft 365-løsninger, primært samarbejds- og kommunikationsløsninger baseret på SharePoint, Power Platformen, WorkPoint og Microsoft Copilot. Her får du en central kundevendt rolle, hvor du med din nysgerrighed og drive formår at levere løsninger, der understøtter og effektiviserer vores kunders forskellige processer.
Teamet er i dag fordelt mellem København, Odense og Viby, hvor du bliver tilknyttet vores kontor i Viby, Aarhus.
Din rolle
I rollen får du det overordnede ansvar for leverancer fra start til slut – fra de indledende workshops med kunderne til design, opsætning og den endelige overdragelse. Du er med i hele dokumentrejse og bliver en central sparringspartner for kunderne, hvor du hjælper dem med at implementere de rette løsninger gennem de rigtige digitale platforme.
Dine ansvarsområder dækker over:
Facilitere og gennemføre inspirerende workshops.
Designe og skabe de bedste løsninger for kunderne.
Deltagelse i pre-sales møder til gennemførelse og leverance af projekter.
Tæt samarbejde med vores salgsorganisation.
Planlægge user adoption og undervise brugere.
Opsætte og implementere løsninger.
Holde kunden i hånden igennem hele forløbet.
Vi søger en teamm8 der
Har solid erfaring fra en lignende konsulentrolle, hvor du har rådgivet og leveret bl.a. SharePoint, WorkPoint eller Copilot-løsninger. Overordnet ønsker vi, at følgende er opfyldt:
Har designet og implementeret samarbejds- og portalløsninger primært baseret på dokumentrejsen.
Har arbejdet med WorkPoint, SharePoint eller Copilot i praksis.
Er stærk i dialogen med kunder og kan omsætte behov til løsninger.
Evner at forbinde teknikken med kundens forretning.
Kommercielt mindset og løsningsorienteret.
Kommunikerer præcist og professionelt på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt.
Det du får
Du får mulighed for at skabe reel værdi for vores kunder med topklasse løsninger inden for vores collaboration-område, hvor du særligt bidrager med de kommercielle briller i forbindelse med implementering af SharePoint, Workpoint eller Copilot-løsninger. Derudover får du:
En kommerciel og rådgivende rolle med fokus på teknik og kundedialog, hvor du omsætter behov til løsninger.
Samarbejde på tværs af vores Proffesional Services forretningsenhed, der dækker over ERP, Customer Engagement, Microsoft 365, Business Intelligence, Cyber Consultancy, Custom Built Solutions og AI.
Arbejde med de nyeste AI- og Copilot-teknologier i et felt, der er i konstant udvikling.
At blive en del af et team med fokus på sammenhold og sparring.
Mulighed for at planlægge din arbejdsdag med frihed under ansvar.
Personlig udvikling i form af individuelle uddannelses- og certificeringsmuligheder
Sociale og faglige aktiviteter – og 1600 teamm8s, der hepper på dig.
Skal du med på holdet?
Så ser vi frem til at modtage dit CV og en motiveret ansøgning.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Team Manager & Solution Architect Torben Külper Hansen på e-mail tokha@itm8.com. Alle henvendelser behandles fortroligt.
På grund af sommerferien gør vi opmærksom på, at vi først igangsætter rekrutteringsprocessen fra august. Vi afholder herefter løbende samtaler og afslutter processen, når den rette kandidat er fundet. Vi indhenter straffeattest forud for ansættelse.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Om Itm8
Vi er itm8 – vores kunders IT-mate.
Bag os står 1.600+ teammates fordelt på Danmark, Sverige, Filippinerne og Tjekkiet. Med specialister inden for alt fra IT-sikkerhed og ERP til AI og softwareudvikling.
Men det, der binder os sammen, er ikke kun teknologi. Det er PURPLE POWER – vores måde at arbejde på. Her hjælper vi hinanden først, fejrer det der virker, og skærer igennem bullshit. Vi tror på ambition frem for status quo. Og på at forskellighed gør os stærkere.
Hos os handler det ikke om at være perfekt. Men om at tage ansvar, skabe værdi og udvikle sig – hver dag.
Så spørg dig selv: Hvad kan du bygge i dag? Hvor kan det tage os i morgen?
Lyder det som dig? Så søg – og bliv vores næste team'm8.
- Afdeling
- Professional Services
- Lokationer
- Viby J
- Remote-status
- Hybrid
- Jobtype
- Fuldtid