Praktikant, Core Services – efterår 2026
Unik praktikmulighed med fokus på koordinering, procesopbygning, kommunikation og datadrevet udvikling i en større IT-virksomhed.
Vi søger en praktikant til vores forretningsområde Core Services – rygraden i itm8s infrastruktur, hvor vi sikrer, at platforme, systemer og driftsprocesser kører stabilt og effektivt på tværs af organisationen. Her får du en rolle med ansvar, forskellige brede opgaver og masser af læring i hverdagen. Du får derfor mulighed for at udvikle dine kompetencer og komme på en stejl læringsrejse både fagligt og personligt.
Du får din daglige gang på vores kontor i Viby, og vi forestiller os, at du kan være hos os omkring 37 timer om ugen. Vi ved dog også godt, at eksamener og studieforpligtelser kræver fokus – og det tager vi selvfølgelig højde for.
Praktikken er ulønnet og kræver, at der er en officiel praktikaftale med din uddannelsesinstitution eller en anden offentlig instans. Forløbet vil som udgangspunkt være fra 15. august til slutningen af december 2026, men det kan også tilpasses efter dine ønsker. Dog søger vi en, der som minimum kan være her i 12 uger.
Din rolle
Som praktikant får du en central rolle i vores interne projekter, hvor du kommer til at bidrage på tværs af Core Services. Du vil blive tilknyttet kolleger, der hjælper dig med at omsætte teori til praksis, og som giver dig indblik i vores forretningsområder og guider dig i arbejdet med projekter, processer, kundekommunikation og datadreven udvikling. Overordnet vil dine opgaver være centreret om:
Proces- og standardopbygning: Bidrage til at udvikle, dokumentere og implementere procedurer, standarder og workflows, der styrker vores kvalitet og ensartethed.
Kundekommunikation og samarbejde: Udarbejde intern og ekstern kommunikation og deltage i dialog med ledere, medarbejdere og kunder på tværs af organisationen.
Data og analyse: Indsamle og analysere data, udarbejdelse af anbefalinger samt hjælpe med at sikre at vi udnytter vores data bedst muligt.
Projektstøtte og koordinering: Hjælpe med planlægning, opfølgning og fremdrift i interne projekter samt udarbejde præsentationer og beslutningsoplæg.
Egne projekter: Mulighed for at drive egne initiativer baseret på dine interesser og vores behov.
Vi søger en teamm8 der
Studerer en relevant videregående uddannelse som bl.a. Cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation (ITKO) eller Cand.Merc. (IT), hvor du har praktik i efterårssemestret 2026.
Har interesse i projektledelse, strategi, forretningsudvikling og IT.
Arbejder struktureret, ansvarsfuldt og trives med at skabe overblik.
Er nysgerrig, engageret og har lyst til at lære nyt og tage ansvar.
Kan omsætte teori til praksis og trives med at arbejde analytisk og selvstændigt.
Har mod på at samarbejde, opsøge viden og bidrage aktivt i et team.
Har stærke kommunikationsevner – både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk
Det du får
Et praktikforløb med faglig sparring, inspiration og støtte i hverdagen – både i forhold til konkrete opgaver og din generelle udvikling.
Mulighed for at arbejde på konkrete strategiske projekter.
Sparring fra dygtige kolleger og en stejl læringskurve, hvor du også får mulighed for at udvikle dine egne projekter.
Gratis morgenmad og frokost alle dage.
Mulighed for skrivedage i forbindelse med dit studie efter aftale.
En praktikplads i et stærkt fagligt og socialt fællesskab med1600 teamm8s, der hepper på dig.
Skal du med på holdet?
Så ser vi frem til at modtage dit CV og en motiveret ansøgning.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Internal Project Lead, Amalie Krøier på e-mail amakr@itm8.com. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. Vi indhenter straffeattest forud for ansættelse.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Om Itm8
Vi er itm8 – vores kunders IT-mate.
Bag os står 1.600+ teammates fordelt på Danmark, Sverige, Filippinerne og Tjekkiet. Med specialister inden for alt fra IT-sikkerhed og ERP til AI og softwareudvikling.
Men det, der binder os sammen, er ikke kun teknologi. Det er PURPLE POWER – vores måde at arbejde på. Her hjælper vi hinanden først, fejrer det der virker, og skærer igennem bullshit. Vi tror på ambition frem for status quo. Og på at forskellighed gør os stærkere.
Hos os handler det ikke om at være perfekt. Men om at tage ansvar, skabe værdi og udvikle sig – hver dag.
Så spørg dig selv: Hvad kan du bygge i dag? Hvor kan det tage os i morgen?
Lyder det som dig? Så søg – og bliv vores næste team'm8'.
- Afdeling
- Managed Services
- Rolle
- Core Services
- Lokationer
- Viby J
- Jobtype
- Praktik