Cyber Security Advisor, Studentermedhjælper
Vil du styrke din sikkerhedsfaglige værktøjskasse – og samtidig hjælpe vores kunder med at blive mere modstandsdygtige?
Som studentermedhjælper i itm8’s Cyber Defence Center bliver du en del af et stærkt sikkerhedsmiljø, hvor vi arbejder på at gøre cyber security konkret, tilgængeligt og handlingsorienteret for vores kunder.
Her får du mulighed for at bringe din teoretiske viden i spil og lære af nogle af branchens dygtigste specialister.
Du bliver en vigtig støtte for vores Cyber Security Advisors og specialister og får indblik i både tekniske sikkerhedsopgaver, dataanalyse, kundedialoger og udviklingen af vores metoder og services.
Din rolle
I rollen bliver du en del af vores Advisory-team og får erfaring med, hvordan professionelle sikkerhedsrådgivere hjælper virksomheder med at forstå og styrke deres sikkerhedsniveau.
Dine opgaver kan bl.a. være at:
Gennemføre analyser af sikkerhedsdata og omsætte indsigter til klare, handlingsorienterede konklusioner
Udarbejde præsentationer, mødemateriale og rapportudkast til kunder som en del af vores rådgivningsleverancer
Drive research, dokumentation og videreudvikling af vores advisory‑metoder
Bidrage til rådgivningsopgaver i Microsoft 365- og Azure‑miljøer – fx ved at indsamle relevante data, validere konfigurationer og dokumentere centrale findings
Deltage aktivt i interne møder i Cyber Defence Center og løbende sparre med teamets specialister om kunder, cases og metoder.
Du får selvfølgelig grundig oplæring – og vi forventer ikke, at du kan det hele fra dag ét.
Vi søger en teamm8 der
Er nysgerrig på cyber security og har lyst til at udvikle sig i et fagligt stærkt miljø.
Vi forestiller os, at du:
Læser en relevant uddannelse inden for IT, cybersikkerhed, netværk, software eller lignende
Har interesse for sikkerhedsteknologier, netværk og cloud – erfaring er et plus, men ikke et krav
Kan arbejde struktureret og dykke ned i data og detaljer
Er god til at formidle viden i et klart og forståeligt sprog
Er positiv, nysgerrig og trives i et miljø hvor man lærer af hinanden
Kan kommunikere på dansk og engelsk
Det vigtigste er, at du har lyst til at lære – resten hjælper vi dig med.
Det du får
Som studentermedhjælper hos os bliver du en del af et fagligt stærkt fællesskab og et Cyber Defence Center i udvikling.
Vi tilbyder:
En rolle, hvor du arbejder tæt på erfarne specialister og rådgivere
Et job hvor du kan opbygge praktisk erfaring med cyber security i en kommerciel kontekst
Fleksible arbejdstider, så du kan passe dine studier
Mulighed for faglig sparring, læring og oplæring i relevante sikkerhedsværktøjer
Et stærkt socialt miljø – og 1.600 teamm8s, der bakker dig op
Skal du med på holdet?
Så ser vi frem til at modtage dit CV.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Cyber Security Advisor & Team Lead for Advisory, Martin Klein på tlf. +45 6169 8705 eller på e-mail makle@itm8.com. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. Vi indhenter desuden straffeattest forud for ansættelse.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Om itm8
Vi er itm8 - vores kunders IT-mate.
Bag os står 1.600+ teammates fordelt på Danmark, Sverige, Filippinerne og Tjekkiet. Med specialister inden for alt fra IT-sikkerhed og ERP til AI og softwareudvikling.
Men det, der binder os sammen, er ikke kun teknologi. Det er PURPLE POWER – vores måde at arbejde på. Her hjælper vi hinanden først, fejrer det der virker, og skærer igennem bullshit. Vi tror på ambition frem for status quo. Og på at forskellighed gør os stærkere.
Hos os handler det ikke om at være perfekt. Men om at tage ansvar, skabe værdi og udvikle sig – hver dag.
Så spørg dig selv: Hvad kan du bygge i dag? Hvor kan det tage os i morgen?
Lyder det som dig? Så søg – og bliv vores næste team'm8'.
- Afdeling
- Cyber Security
- Rolle
- Cyber Defence Center
- Lokationer
- Viby J, Aalborg (IKV)
- Jobtype
- Pre-graduate/Studiejob