Licens Specialist – Microsoft Dynamics 365
Sæt dit præg på vores licenslandskab og løft det til næste niveau i tæt samarbejde med kompetente m8s.
Som Licens Specialist får du en unik mulighed for at løfte og udvikle vores licensområde inden for Microsoft Dynamics 365. Du bliver drivkraften bag struktur, optimering og stærke samarbejder med kunder, partnere og interne teams. Det er en nyoprettet stilling med stort ansvar, og du får en nøglerolle i at sætte retningen for, hvordan vi fremover arbejder med licenser.
Du kan enten blive tilknyttet vores kontor i Viby eller i Skovlunde med mulighed for hjemmearbejdsdage.
Din rolle
Du bliver eksperten på licensering af Microsoft Dynamics 365, og du skal motiveres af at arbejde med et komplekst og omfattende licenslandskab med stort udviklingspotentiale. I rollen vil du rådgive kunder og interne teams om korrekt, compliant og omkostningseffektive licenser – både i cloud og on-premise scenarier – og du vil fungere som bindeled mellem forretning, tekniske teams og Microsofts licensprogrammer.
Dit primære arbejdsområde vil være centreret om:
Licens håndtering: Tovholder på licenshåndtering, opdatering og oprydning af kundeaftaler.
Microsoft licensprogrammer: Rådgive om CSP, EA, SPLA og BREP, og tydeliggør konsekvenser ved skift mellem aftaleformer.
Kommerciel og strategisk sparring: Understøt salgsteamet med licenskonfigurationer, prisscenarier, optimering og kampagner.
Eksternt samarbejde: Med Microsoft distributør, ISV’er og tredjepartsleverandører.
Involveret i kundemøder og projekter: Deltage i kundemøder som Licens Specialist og indgå i licens tilbudsgivning på kundeprojekter.
Internt samarbejde og vidensopbygning: Samarbejde med finansafdelingen samt øvrige licensteams omkring opdateringer, best practices, dokumentation og guidelines.
Kampagne aktivitet: Planlæg og eksekver strategiske licenskampagner, inkl. Bridge 2 Cloud i tæt samarbejde med marketing, outbound og leveranceteam.
Vi søger en teamm8 der
Gerne har +5 års erfaring fra en lignende stilling enten hos en Microsoft-partner, en CSP eller hos et konsulenthus. Fællesnævneren er, at du har solid erfaring med Microsoft Dynamics 365 og dokumenteret viden om Microsoft licensering (Dynamics & Power Platform).
Overordnet ser vi gerne, at følgende er opfyldt:
Solid erfaring inden for licensområdet, hvor du har ageret troværdig rådgiver overfor kunder, samarbejdspartnere og kollegaer.
Evner at forklare komplekse licensregler i et klart sprog.
Formår at effektivisere og få skabt struktur over licensområdet.
Kommunikerer præcist og professionelt på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt.
Det du får
En unik rolle med ansvar for at optimere processer og skabe struktur i et komplekst licenslandskab samtidig med, at du får mulighed for at løfte licensområdet til næste niveau i tæt samarbejde med kompetente m8s.
At blive en del af en kultur med ambitioner, ærlighed og opbakning til at gøre vores arbejde med licenser bedre, end vi gjorde i går.
En fleksibel hverdag og mulighed for hjemmearbejde.
Sociale og faglige aktiviteter – og 1600 teamm8s, der hepper på dig.
Skal du med på holdet?
Så ser vi frem til at modtage dit CV.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte VP, ERP Jes Bloch på e-mail jeblo@itm8.com eller på telefon +45 4132 1017.
Alle henvendelser behandles fortroligt.
Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. Vi indhenter straffeattest forud for ansættelse.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Om Itm8
Vi er itm8 – vores kunders IT-mate.
Bag os står 1.600+ teammates fordelt på Danmark, Sverige, Filippinerne og Tjekkiet. Med specialister inden for alt fra IT-sikkerhed og ERP til AI og softwareudvikling.
Men det, der binder os sammen, er ikke kun teknologi. Det er PURPLE POWER – vores måde at arbejde på. Her hjælper vi hinanden først, fejrer det der virker, og skærer igennem bullshit. Vi tror på ambition frem for status quo. Og på at forskellighed gør os stærkere.
Hos os handler det ikke om at være perfekt. Men om at tage ansvar, skabe værdi og udvikle sig – hver dag.
Så spørg dig selv: Hvad kan du bygge i dag? Hvor kan det tage os i morgen?
Lyder det som dig? Så søg – og bliv vores næste team'm8'.
- Afdeling
- Professional Services
- Lokationer
- Viby J, Skovlunde
- Remote-status
- Hybrid
- Jobtype
- Fuldtid