Procurement Manager
Få en nøgleposition i opbygningen af vores procurement-funktion med fokus på stærke forhandlinger, gennemsigtighed og etablering af processer, der løfter vores samlede indkøb på tværs af koncernen.
Som Procurement Manager får du en unik mulighed for at stå i spidsen for arbejdet med at skabe en professionel, datadrevet og strategisk indkøbsfunktion i itm8. Du bliver en del af Finance og refererer direkte til vores Director, Group Finance, hvor du bliver drivkraften i at skabe struktur, optimere omkostningerne og sikre aftaler, der bringer os længere – både kommercielt og organisatorisk. Det er en nyoprettet stilling, hvor du får et stort ansvar og et klart mandat til at bygge noget, der kan mærkes i hele forretningen.
Du vil have base på vores kontor i Skovlunde, og du kan forvente en tæt, praksisnær onboarding, hvor du gradvist overtager opgaver og aftaler fra vores interne specialister.
Din rolle
Du får ansvaret for et strategisk vigtigt område, hvor du både arbejder operationelt i data og kontrakter – og samtidig sætter retningen for, hvordan vi fremover arbejder med indkøb på tværs af itm8. Det er en rolle, hvor du tager ansvar for hele leverandørprocessen – fra indkøb og forhandling til validering af korrekt afregning over for vores kunder samt forståelse for komplekse licensregler og IT‑begreber.
Dine primære opgaver vil være:
Kontrakt- og leverandørforhandlinger: Du forhandler nye og eksisterende aftaler og sikrer konkurrencedygtige vilkår på tværs af indkøbskategorier.
Gennemgang og optimering af aftaler: Du analyserer data, forbrug og kontrakter – og prioriterer de vigtigste forbedringstiltag.
Etablering af indkøbsorden og governance: Du opbygger et klart indkøbsflow med faste processer, transparens og styring af indkøb på tværs af organisationen.
Cost management: Du driver konkrete indsatsområder og leverer dokumenterbare besparelser, der skaber værdi fra dag ét.
Samarbejde på tværs: Du arbejder tæt med Finance, IT og licensteams og omsætter tekniske behov til kommercielle beslutninger.
Vi søger en teamm8 der
Ønsker en central rolle, hvor du bygger noget op fra bunden og sikrer en mere moden, professionel indkøbsfunktion. Overordnet ser vi gerne, at du:
Har solid erfaring med forhandlinger, kontrakter og procurement – du har prøvet det før og kender håndværket.
Arbejder selvstændigt og analytisk, og du trives med at gå ned i data og aftaler for at finde de rigtige løsninger.
Har modet til at udfordre status quo og stille de nødvendige spørgsmål – også når det kræver kant og tydelighed.
Er stærk i relationer og kommunikation, og du skaber respekt ved at være både behagelig og kompromisløs i dine forhandlinger.
Har erfaring fra indkøb, økonomi eller lignende kommerciel rolle – gerne med erfaring fra IT indkøb, distributører og generelt forståelse for IT begreber.
Det du får
En unik mulighed for at sætte retningen for et nyt område i Finance – med stort ansvar og frihed.
Muligheden for at forme dit job og bygge en funktion, der gør en reel forskel i en større ITkoncern.
Et stærkt team omkring dig, hvor du får opbakning, sparring og kolleger, der hepper på dig.
Fleksibilitet i hverdagen og gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.
En kultur med ambitioner, ærlighed og plads til at prøve ting af – og gøre dem bedre hver dag.
Skal du med på holdet?
Så ser vi frem til at modtage din ansøgning samt CV.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Talent Acquisition Assistent, Marianne Nielsen på mail marni@itm8.com eller på telefon +45 20 32 98 07. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. Vi indhenter straffeattest forud for ansættelse.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Om Itm8
Vi er itm8 – vores kunders IT-mate.
Bag os står 1.700+ teammates fordelt på Danmark, Sverige, Filippinerne og Tjekkiet. Med specialister inden for alt fra IT-sikkerhed og ERP til AI og softwareudvikling.
Men det, der binder os sammen, er ikke kun teknologi. Det er PURPLE POWER – vores måde at arbejde på. Her hjælper vi hinanden først, fejrer det der virker, og skærer igennem bullshit. Vi tror på ambition frem for status quo. Og på at forskellighed gør os stærkere.
Hos os handler det ikke om at være perfekt. Men om at tage ansvar, skabe værdi og udvikle sig – hver dag.
Så spørg dig selv: Hvad kan du bygge i dag? Hvor kan det tage os i morgen?
Lyder det som dig? Så søg – og bliv vores næste team'm8.
- Afdeling
- Finance & Administration
- Rolle
- Procurement
- Lokationer
- Skovlunde
- Remote-status
- Hybrid
- Jobtype
- Fuldtid