Konsulent til Microsoft Dynamics 365 Customer Engagement
Bliv en del af vores Customer Engagement-team enten i Viby eller i Nordhavn.
Vi søger en konsulent til vores Customer Engagement-team, der har lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem rådgivning, forretning og teknologi. Du behøver ikke være den mest erfarne i rummet. Vi leder efter den rette attitude. Det er dog en fordel, hvis du har omkring ét års erfaring som Microsoft CE-konsulent – alternativt har du haft et relevant studiejob eller siddet i en udviklingsrolle, hvor du har arbejdet med Dynamics, Power Platform eller programmering. Det vigtigste for os er dog, at du er nysgerrig, forretningsorienteret og har lyst til at tage ansvar.
Hvem er vi?
Vi hjælper SMV’er med at omsætte deres kundeinteraktioner til stærke værdiskabende kunderelationer med struktureret data som fundament.
Som Microsoft-partner arbejder vi med Dynamics 365 Customer Engagement og Power Platform – og vi bruger standardfunktionalitet som udgangspunkt. Derudover laver vi tilpasninger, når det skaber reel forretningsværdi. Vi indlejrer desuden AI og Copilot i løsningerne, så det ikke bliver et eksperiment – men et konkret arbejdsredskab i hverdagen.
Vores CE-team består af +25 teamm8s fordelt mellem Nordhavn og Viby. Du kan have base begge steder – og vi arbejder naturligvis hybrid. Derudover kan du desuden arbejde hos kunden, når behov og mulighed opstår.
Din rolle
Du bliver konsulent – ikke bare systemopsætter. Du vil få dit eget kundeansvar i takt med, at du er klar til det. Vi tror på ansvar fra start – med sparring tæt på.
Dine primære arbejdsopgaver er:
Arbejde tæt med kunder om at forstå deres forretning.
Deltage i analyse og design af løsninger.
Konfigurere og udvikle i Dynamics 365 CE og Power Platform.
Bygge simple og robuste integrationer.
Facilitere workshops.
Bidrage til estimering og projektleverancer.
Tage ansvar for kvalitet og fremdrift.
Vi søger en teamm8 der:
Har ca. 0–2 års erfaring med Dynamics 365 Customer Engagement, Power Platform eller lignende.
Har arbejdet med C#, JavaScript eller andet programmeringssprog.
Har relevant studiejob, konsulenterfaring eller udviklingsbaggrund.
Har en relevant IT-uddannelse (bachelor eller kandidat).
Men vigtigere end alt ovenstående, søger vi en der:
Er nysgerrig og åben for at lære nye ting.
Tør stille spørgsmål.
Tager ansvar og er god til at kommunikere.
Vil hellere skabe værdi end skrive mest mulig kode.
Kan forklare komplekse ting i et sprog, kunder forstår.
Det får du
Tæt sparring med erfarne konsulenter.
Ansvar fra start.
Fleksibilitet og hybrid arbejdsform.
Sociale arrangementer og faglige events.
Mulighed for at forme din egen karriereretning – som projektleder, rådgiver eller specialist.
Skal du med på holdet?
Så ser vi frem til at modtage dit CV.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Talent Acquisition Partner Trine Larsen på e-mail trlar@itm8.com eller tlf. +45 2815 5806. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. Vi indhenter desuden straffeattest forud for ansættelse.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Om Itm8
Vi er itm8 - vores kunders IT-mate.
Bag os står 1.600+ teammates fordelt på Danmark, Sverige, Filippinerne og Tjekkiet. Med specialister inden for alt fra IT-sikkerhed og ERP til AI og softwareudvikling.
Men det, der binder os sammen, er ikke kun teknologi. Det er PURPLE POWER – vores måde at arbejde på. Her hjælper vi hinanden først, fejrer det der virker, og skærer igennem bullshit. Vi tror på ambition frem for status quo. Og på at forskellighed gør os stærkere.
Hos os handler det ikke om at være perfekt. Men om at tage ansvar, skabe værdi og udvikle sig – hver dag.
Så spørg dig selv: Hvad kan du bygge i dag? Hvor kan det tage os i morgen?
Lyder det som dig? Så søg – og bliv vores næste team'm8'.
- Afdeling
- Professional Services
- Rolle
- Customer Engagement
- Lokationer
- Viby J, København
- Remote-status
- Hybrid
- Jobtype
- Fuldtid