Junior Consultant – Strategic Cyber Security, Nordhavn
Unik mulighed for at kickstarte din karriere inden for cybersikkerhed og strategisk rådgivning.
Din rolle
Vi søger en Junior Consultant til vores Cyber Security Consulting team. Her bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi hjælper virksomheder med at forstå og styrke deres cybersikkerhed gennem rådgivning, modenhedsvurderinger, risikostyring og beredskabsplaner. Alt sammen med fokus på at rådgive virksomheder på et strategisk niveau om, hvordan de bedst beskytter sig mod cybertrusler – både nu og i fremtiden.
Vores team er i dag fordelt i Jylland og på Sjælland. I denne rolle vil du blive tilknyttet vores kontor i Nordhavn med mulighed for hjemmearbejdsdage.
Dine overordnede ansvarsområder dækker over:
- At arbejde med internationale sikkerhedsstandarder såsom ISO27001, NIST CSF og CIS-18.
- Bidrage til udvikling og implementering af risikostyringsprocesser.
- Hjælpe med at udarbejde og vedligeholde beredskabsplaner og andre sikkerhedsrelaterede dokumenter.
- Arbejde tæt sammen med erfarne konsulenter og få mulighed for at lære af nogle af branchens dygtigste specialister.
- Være med til at omsætte komplekse sikkerhedsrammer til konkrete og værdiskabende anbefalinger for vores kunder.
Vi søger en teamm8 der
- Har en relevant uddannelsesbaggrund inden for IT, informationssikkerhed, Risk Management eller lignende.
- Har interesse og viden om cybersikkerhed samt har lyst til at lære og udvikle dig inden for området.
- Har indsigt i teknik og dermed har en forståelse for, hvorledes foranstaltninger kan implementeres i praksis.
- Har analytiske evner og kan arbejde struktureret med både data og processer.
- Trives med at kommunikere komplekse emner på en enkel og forståelig måde.
- Er samarbejdsorienteret og motiveres af at arbejde i et team, hvor videndeling er en naturlig del af hverdagen.
Det du får
Du får en enestående mulighed for at udvikle dig i et team med en stærk og unik kultur, hvor vi værdsætter et sundt og socialt arbejdsmiljø. Her får du mulighed for at arbejde med enterprise-kunder på spændende projekter sammen med dine dygtige kolleger. Udover dette tilbyder vi:
- En unik mulighed for at udvikle dig inden for strategisk cybersikkerhed.
- Sparring med erfarne konsulenter – både indenfor strategisk og teknisk cybersikkerhed.
- Et dynamisk arbejdsmiljø med fokus på læring, udvikling og innovation.
- Mulighed for at arbejde med spændende kunder på tværs af brancher.
- En kultur præget af åbenhed, samarbejde og ambitioner.
- At blive en del af en ambitiøs IT-koncern med 1700 teamm8s, der hepper på dig.
Skal du med på holdet?
Så ser vi frem til at modtage dit CV og en motiveret ansøgning.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Director of Strategic Cyber Risk Advisory, Mathias Holdt, på mahol@itm8.com. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. Vi indhenter straffeattest forud for ansættelse.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Om Itm8
Vi er itm8 – vores kunders IT-mate.
Bag os står 1.700+ teammates fordelt på Danmark, Sverige, Filippinerne og Tjekkiet. Med specialister inden for alt fra IT-sikkerhed og ERP til AI og softwareudvikling.
Men det, der binder os sammen, er ikke kun teknologi. Det er PURPLE POWER – vores måde at arbejde på. Her hjælper vi hinanden først, fejrer det der virker, og skærer igennem bullshit. Vi tror på ambition frem for status quo. Og på at forskellighed gør os stærkere.
Hos os handler det ikke om at være perfekt. Men om at tage ansvar, skabe værdi og udvikle sig – hver dag.
Så spørg dig selv: Hvad kan du bygge i dag? Hvor kan det tage os i morgen?
Lyder det som dig? Så søg – og bliv vores næste team'm8'.
- Afdeling
- Professional Services
- Rolle
- Security Consultancy
- Lokationer
- København
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
- Jobtype
- Fuldtid