Seniorkonsulent / konsulent, Uniconta – Jylland eller Sjælland
Omdan forretningsbehov til effektive Uniconta-løsninger
Som seniorkonsulent / konsulent får du en nøglerolle, hvor du vil agere tæt sparringspartner for vores kunder med henblik på at forstå deres forretningsbehov og oversætte disse til effektive Uniconta-løsninger. Jobbet kan rumme alt lige fra implementering af nye løsninger, test og undervisning til support af dagligdagens praktiske spørgsmål.
Vores team er i dag fordelt i Jylland og på Sjælland. Du kan i den forbindelse derfor enten blive tilknyttet vores kontor i Randers eller Viby i Jylland eller Skovlunde på Sjælland med mulighed for hjemmearbejdsdage. Ligeledes kan du forvente rejsedage til kunder rundt omkring i Danmark.
Din rolle
Overordnet kommer du til at arbejde selvstændigt, men du vil også indgå i projekter på tværs af teamet. Dine primære arbejdsopgaver omfatter:
- Analyse af kundens forretningsprocesser og behov.
- Deltagelse i pre-salgsmøder, herunder scoping af projekter og leveranceansvar.
- Installation, opsætning og tilpasning af Uniconta.
- Uddannelse og support af slutbrugere.
- Fejlfinding og løsning af tekniske problemer.
- Løbende optimering og vedligeholdelse af kundens systemer.
- Udarbejdelse af dokumentation og rapporter.
Vi søger en teamm8 der
Ønsker en drivende rolle med selvstændigt kunde- og leveranceansvar, hvor du kan spille vores kunder gode med rette Uniconta-løsninger. Overordnet ser vi gerne, at følgende er opfyldt:
- +3 års erfaring fra lignende stilling i konsulenthus, som selvstændig eller fra revisionsbranchen med erfaring indenfor Uniconta-området.
- Dyb teknisk forståelse og indsigt i Uniconta som ERP-system og dets funktionaliteter.
- Gå-på-mod, proaktiv og can do-attitude.
- Formår at sætte sig ind i kundernes ønsker, men tør også at udfordre – alt sammen med fokus på at skabe de rette løsninger.
Det du får
- En selvstændig rolle, hvor du sammen med teamet kan være med til at styrke området yderligere.
- At blive en del af en ambitiøs IT-koncern med 1700 teamm8s, der hepper på dig.
- Mulighed for at forme dit job, tage ansvar og ejerskab, når du i samarbejde med dine kolleger i teamet skaber synlige succeser på området.
- Fleksibilitet i hverdagen og mulighed for at præge både projekter og processer.
- At blive en del af en kultur med ambition, ærlighed og plads til personlig udvikling.
Skal du med på holdet?
Så ser vi frem til at modtage dit CV.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Business Manager, Vest René Møller Nielsen på tlf. +45 28 18 0410 eller e-mail remni@itm8.com eller Business Manager, East Claus Sørensen på tlf. +45 5159 6737 eller mail clasr@itm8.com.
Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. Vi indhenter straffeattest forud for ansættelse. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Om Itm8
Vi er itm8 – vores kunders IT-mate.
Bag os står 1.700+ teammates fordelt på Danmark, Sverige, Filippinerne og Tjekkiet. Med specialister inden for alt fra IT-sikkerhed og ERP til AI og softwareudvikling.
Men det, der binder os sammen, er ikke kun teknologi. Det er PURPLE POWER – vores måde at arbejde på. Her hjælper vi hinanden først, fejrer det der virker, og skærer igennem bullshit. Vi tror på ambition frem for status quo. Og på at forskellighed gør os stærkere.
Hos os handler det ikke om at være perfekt. Men om at tage ansvar, skabe værdi og udvikle sig – hver dag.
Så spørg dig selv: Hvad kan du bygge i dag? Hvor kan det tage os i morgen?
Lyder det som dig? Så søg – og bliv vores næste team'm8.
- Afdeling
- Professional Services
- Rolle
- ERP
- Lokationer
- Randers, Viby J, Skovlunde
- Jobtype
- Fuldtid