Financial Assistant i Billing-teamet
Vi søger en Financial Assistant, der arbejder struktureret med licenser, fakturering og detaljer – og som gør en positiv forskel for både kunder og kolleger.
Som Financial Assistant i Billing-teamet hos itm8 skal du være med til at sikre, at vores licensfakturering altid stemmer – og at både kunder og kolleger kan regne med, at tingene er i orden. Du er med til at holde styr på licenser, fakturaer og aftaler, og du bliver den, der dykker ned i detaljerne og følger op, til alt er på plads. Her er plads til både grundighed og personlighed – og du bliver en del af et erfarent team, hvor vi hjælper hinanden og fejrer, når vi lykkes.
Din rolle
- Behandling af indkøbsordre på IT-licenser.
- Fakturering af Microsoft NCE-licenser – du sikrer, at alt bliver faktureret korrekt og til tiden.
- Fakturering af Azure-forbrug – du har styr på detaljerne og følger op, så intet glipper.
- Afrapportering af licenser – du holder styr på antallet og sikrer, at vi fakturerer det rigtige.
- Oprettelse og vedligeholdelse af policies i vores interne systemer.
Vi søger en teamm8 der
- Har erfaring med indkøb, licenser eller fakturering – gerne fra IT, men ikke et krav.
- Det er en fordel at have generel regnskabsforståelse.
- Har teknisk snilde og lyst til at dykke ned i detaljer.
- Er proaktiv og vedholdende – du driver dig selv og følger op, til du har svar.
- Taler og skriver dansk flydende.
Det du får
- Et team med stor erfaring, hvor vi hjælper hinanden.
- Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemmearbejde, selvom det primære arbejdssted er på kontoret i Herning.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling – herunder mulighed for gradvist at påtage dig et større teknisk ansvar.
- En arbejdsplads, hvor PURPLE POWER og vores 8 Commitments er mere end ord – vi lever dem hver dag.
- Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor ambition og forskellighed gør os bedre.
Skal du med på holdet?
Så ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Teamleader Lise Harbo Mogensen på tlf. +45 2251 9939 eller på e-mail lihmo@itm8.com. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. Vi indhenter desuden straffeattest forud for ansættelse.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Om itm8
Vi er itm8 - vores kunders IT-mate.
Bag os står 1.700+ teammates fordelt på Danmark, Sverige, Filippinerne og Tjekkiet. Med specialister inden for alt fra IT-sikkerhed og ERP til AI og softwareudvikling.
Men det, der binder os sammen, er ikke kun teknologi. Det er PURPLE POWER – vores måde at arbejde på. Her hjælper vi hinanden først, fejrer det der virker, og skærer igennem bullshit. Vi tror på ambition frem for status quo. Og på at forskellighed gør os stærkere.
Hos os handler det ikke om at være perfekt. Men om at tage ansvar, skabe værdi og udvikle sig – hver dag.
Så spørg dig selv: Hvad kan du bygge i dag? Hvor kan det tage os i morgen?
Lyder det som dig? Så søg – og bliv vores næste team'm8'.
- Afdeling
- Finance & Administration
- Lokationer
- Herning
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
- Jobtype
- Fuldtid