Senior Architect, Dynamics 365 CRM – Viby, Aarhus
Nøglerolle som den tekniske drivkraft bag succesfulde CRM-løsninger, hvor du både designer arkitekturen, er i tæt dialog med kunderne og selv kan gå ned i koden.
Din rolle
Du bliver en nøglespiller i et team, der leverer CRM-løsninger baseret på Microsoft Dynamics 365. Vi arbejder tæt sammen med kunderne – både hos dem, fra kontoret eller hjemme – og vi tror på, at god rådgivning starter med god forståelse. Du vil i den forbindelse blive tilknyttet vores kontor i Viby med mulighed for hjemmearbejdsdage.
Som Senior Architect får du en central rolle i at rådgive vores kunder og omsætte forretningsbehov til skalerbare og robuste CRM-løsninger. Du får ansvar for hele leveranceprocessen – fra dialog med kunden til teknisk design og arkitektur, til implementering og kvalitetssikring. Samtidig forventes det, at du selv kan bidrage på det tekniske plan og kan programmere, når det kræves for at skabe de bedste løsninger.
Overordnet vil dine primære arbejdsopgaver omfatte:
- Rådgivning af kunder og omsætning af forretningskrav til tekniske løsninger i Dynamics 365 CRM.
- Udarbejdelse af arkitektur, design og roadmap for komplekse CRM-implementeringer.
- Tæt samarbejde med kunder og interne kollegaer omkring leverance og projektledelse.
- Hænderne i koden, herunder fokus på udvikling, tilpasning og integrationer i Dynamics 365 CRM.
- Stærk i konfiguration – og gerne kendskab til Power Automate flows samt Power Pages.
- Sikre best practices, kvalitet og skalerbarhed i løsningerne.
For at få en fornemmelse af, hvad det vil sige at være en del af teamet, så fortæller vores nuværende CRM-konsulent Emilie følgende:
“Vi er et team, som sætter mennesket først og har fokus på, at vi sammen skaber det arbejdsmiljø som hjælper den enkelte med at vokse både personligt og arbejdsmæssigt. Dumme spørgsmål findes ikke i vores afdeling, og vi stiller nysgerrige spørgsmål til hinandens løsninger for også selv at blive bedre. Samtidig er vi et team som sætter fokus på at rumme alle. Vi ved, at vores forskelligheder gør, at vi står stærkest, og vi formår særligt at udnytte hinandens styrker i løsningerne og i relationen til kunderne.” Læs hele opslaget her.
Vi søger en teamm8 der
Har +5 års erfaring som Senior CRM-konsulent, Architect eller lignende, hvor du har haft den tekniske hat på i forbindelse med arkitekturen på projekter inden for Dynamics 365 CRM. I den forbindelse har du solid teknisk snilde og evner at programmere ned i løsningerne.
Overordnet ser vi gerne, at følgende er opfyldt:
- Kommer med en relevant bachelor- eller kandidatgrad indenfor IT (f.eks. Computer Science, Datalogi eller Data Science).
- Erfaring med Microsoft Dynamics 365 CRM og/eller Microsoft Dynamics 365 CE – og gerne have arbejdet med Field Service.
- Programmeringserfaring i C#, JavaScript eller andre kodesprog.
- Fordel hvis du kan konfigurere, men det er ikke et krav.
- Erfaring med leveranceansvar, herunder planlægning, kvalitetssikring og stakeholder management.
Det du får
- Du får en nøglerolle som Tech Lead på spændende CRM-projekter for vores kunder.
- At blive en del af et CRM-fællesskab med +30 kollegaer på tværs af landet.
- Mulighed for at forme dit job, tage ansvar og ejerskab, når du i samarbejde med dine kolleger i teamet skaber synlige succeser på CRM-området.
- Fleksibilitet og tilrettelæggelse af egen arbejdsdag.
- Udviklingsplan og kompetenceudvikling.
- Sociale og faglige aktiviteter – og 1700 teamm8s, der hepper på dig.
Skal du med på holdet?
Så ser vi frem til at modtage dit CV.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Director Michael Thabang Langgaard Jensen på tlf. +45 2127 3962 eller mail mithj@itm8.com. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. Vi indhenter straffeattest forud for ansættelse.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Om Itm8
Vi er itm8 – vores kunders IT-mate.
Bag os står 1.700+ teammates fordelt på Danmark, Sverige, Filippinerne og Tjekkiet. Med specialister inden for alt fra IT-sikkerhed og ERP til AI og softwareudvikling.
Men det, der binder os sammen, er ikke kun teknologi. Det er PURPLE POWER – vores måde at arbejde på. Her hjælper vi hinanden først, fejrer det der virker, og skærer igennem bullshit. Vi tror på ambition frem for status quo. Og på at forskellighed gør os stærkere.
Hos os handler det ikke om at være perfekt. Men om at tage ansvar, skabe værdi og udvikle sig – hver dag.
Så spørg dig selv: Hvad kan du bygge i dag? Hvor kan det tage os i morgen?
Lyder det som dig? Så søg – og bliv vores næste team'm8'.
- Afdeling
- Professional Services
- Rolle
- Business Consulting
- Lokationer
- Viby J
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
- Jobtype
- Fuldtid