Network Engineer
Vi søger en teamm8, der ved, hvordan man får komplekse netværk til at spille – og som trives med både design, rådgivning og hands-on opgaver, der gør en forskel hos kunden.
Hos itm8 bliver du en del af et team, hvor vi hjælper hinanden først, deler viden og bygger løsninger, der virker i praksis. Du får mulighed for at arbejde med både strategiske kunder og spændende projekter og du har indflydelse på både arkitektur og eksekvering.
Vi søger primært til vores kontor i Aarhus, men du skal ikke holde dig tilbage, hvis du foretrækker at arbejde fra et af vores andre jyske kontorer, fx i Herning eller Kolding. Det vigtigste er, at du har lyst til at være tæt på både kunder og kolleger, og gerne vil tage del i opgaver, der også kan kræve tilstedeværelse onsite.
Din rolle hos os
Du kommer til at arbejde med netværksprojekter hos både nye og eksisterende kunder - og får teknisk ansvar for udvalgte strategiske samarbejder. Du bliver en vigtig rådgiver i alt fra arkitektur til løsningsdesign og bidrager også i presales og tilbudsfasen.
- Du omsætter forretningsbehov til tekniske løsninger
- Du tager ansvar for fremdrift og kommunikation
- Du samarbejder tæt med kolleger og kunder
- Du bliver involveret i projekter på tværs af virksomheden
- Du får mulighed for at arbejde med OT-netværk, hvis det motiverer dig
Vi søger en teamm8 der
Du har gerne minimum 4 års erfaring som netværkskonsulent og du ved, hvordan man får tingene til at spille. Du kan arbejde selvstændigt, navigere blandt mange interessenter og kommunikere klart om status og løsninger.
- Kendskab til datacenternetværk og sikkerhedsudstyr
- Erfaring med Fortinet, Cisco Classic, Meraki eller Juniper
- Forståelse for routing og switching – fx BGP, OSPF, Spanning Tree
- Certificeringer som CCNP eller Fortinet Professional er en fordel
- Gerne erfaring med Clearpass
- Du taler og skriver både dansk og engelsk
Som m8 får du
Vi tror på ambition og på at fejre det, der virker. Du får en hverdag med ansvar, indflydelse og faglig sparring. Og du bliver en del af et fællesskab, hvor vi både løser opgaver og mødes til padel, fredagsbar og faglige events.
- Fleksibel arbejdsplads med kontor i Aarhus og mulighed for hjemmearbejde
- Adgang til certificeringer, kurser og hands-on erfaring med ny teknologi
- Et stærkt fagligt fællesskab med over 1700 m8's
- Kantineordning, personaleforening og sociale arrangementer
- En arbejdsplads med balance og trivsel
Skal du med på holdet?
Så glæder vi os til at modtage dit CV.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Technical Team Leader, Bjørn Bork på e-mail bjbor@itm8.com. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Vi afholder løbende samtaler og indhenter straffeattest forud for ansættelse.
Vi ser frem til at høre fra dig, m8.
Om itm8
Vi er itm8 - vores kunders IT-mate.
Bag os står 1.700+ teammates fordelt på Danmark, Sverige, Filippinerne og Tjekkiet. Med specialister inden for alt fra IT-sikkerhed og ERP til AI og softwareudvikling.
Men det, der binder os sammen, er ikke kun teknologi. Det er PURPLE POWER – vores måde at arbejde på. Her hjælper vi hinanden først, fejrer det der virker, og skærer igennem bullshit. Vi tror på ambition frem for status quo. Og på at forskellighed gør os stærkere.
Hos os handler det ikke om at være perfekt. Men om at tage ansvar, skabe værdi og udvikle sig – hver dag.
- Afdeling
- Managed Services
- Rolle
- Production
- Lokationer
- Viby J, Herning, Kolding
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
- Jobtype
- Fuldtid