Situation Manager
Når IT-hændelser opstår, er du den, der skaber struktur og sikrer, at kunden oplever en tydelig og professionel proces.
Når noget går ned, er du den, der får det til at gå op. Som Situation Manager hos itm8 leder du indsatsen, når IT-hændelser truer stabil drift. Du sikrer, at alle relevante parter - især kunden - er informeret, opdateret og trygge. Du er bindeleddet mellem teknikere og kunder, og du sørger for, at processen føles professionel og struktureret, selv når presset er højt.
Du skal ikke selv løse de tekniske problemer, men du skal forstå dem godt nok til at kunne koordinere, kommunikere og holde hjulene kørende.
Du bliver tilknyttet et af vores kontorer i Danmark, afhængig af hvor du bor. Herfra bliver du en del af et stærkt team, hvor du vil samarbejde og sparre teknisk med kolleger på tværs af vores lokationer i både Danmark, Tjekkiet og Filippinerne.
Din rolle
Du får en rolle med stort ansvar - og tydelige procedurer, der hjælper dig med at lykkes. Dine opgaver handler om at skabe overblik, sikre fremdrift og give kunderne en god oplevelse, selv når situationen er kritisk.
- Koordinere håndteringen af større IT-hændelser med fokus på struktur og proces
- Sikre, at kunden oplever en tryg og professionel håndtering hele vejen igennem
- Formidle klart mellem teknikere, kunder og ledelse - og holde alle opdateret
- Bidrage til problem management og løbende forbedring af procedurer
Vi søger en teamm8 der
Du har gerne siddet i en lignende rolle før - og har en vis ballast, der gør dig i stand til at skabe ro i kaos. Du trives med ansvar og har blik for både mennesker og processer.
- Erfaring med incident management - og gerne ITIL-certificering
- Teknisk forståelse for IT-infrastruktur og systemer
- Evne til at samarbejde med mange forskellige interessenter
- Klare kommunikationsevner - specielt når tempoet er højt
- Respekt for procedurer og struktur, samt evnen til at få dem til at virke i praksis
Det du får som m8
Du bliver en del af et team, hvor vi løfter i flok og passer på hinanden. Du indgår i en fast vagtordning, som planlægges flere måneder frem, så du har god mulighed for at få hverdagen til at hænge sammen.
- Et team med høj faglighed og godt kollegaskab
- Vagtordning med off hours vagter og weekendvagter hver 4. weekend
- Rig mulighed for hjemmearbejde.
- Personalegoder som blandt andet rummer: kantine, massage, personaleforening og meget mere
- En rolle med stor betydning, hvor du gør en forskel for både kunder og kolleger
Klar til at blive vores næste teamm8?
Så glæder vi os til at modtage dit CV.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Manager, Karlota Deseke Mendez på e-mail kadem@itm8.com. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. Vi indhenter straffeattest forud for ansættelse.
Vi ser frem til at høre fra dig, m8.
Vi er itm8 - vores kunders IT-mate.
Bag os står 1.700+ teammates fordelt på Danmark, Sverige, Filippinerne og Tjekkiet. Med specialister inden for alt fra IT-sikkerhed og ERP til AI og softwareudvikling.
Men det, der binder os sammen, er ikke kun teknologi. Det er PURPLE POWER – vores måde at arbejde på. Her hjælper vi hinanden først, fejrer det der virker, og skærer igennem bullshit. Vi tror på ambition frem for status quo. Og på at forskellighed gør os stærkere.
Hos os handler det ikke om at være perfekt. Men om at tage ansvar, skabe værdi og udvikle sig – hver dag.
Så spørg dig selv: Hvad kan du bygge i dag? Hvor kan det tage os i morgen?
#LI-joaje
- Afdeling
- Managed Services
- Rolle
- Operation
- Lokationer
- Flere lokationer
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
- Jobtype
- Fuldtid