CRM-konsulent i ambitiøst IT-hus – Nordhavn
Kommer du med et par års erfaring fra en lignende rolle med fokus på Microsoft Dynamics CE og/eller har arbejdet med Power Apps? Har du programmering under huden og kan tale ned i teknikken? Og motiveres du i en rådgivende stilling med fokus på at udvikle og implementere de rette løsninger i tæt samarbejde med vores kunder? Så er det dig, vi leder efter til vores kontor i Nordhavn i København. Du kan også forvente at sidde hos kunden, når behovet og muligheden er der. Samtidig er vi en hybrid arbejdsplads, så hjemmearbejde er også en mulighed efter behov.
Vær med til at omdanne forretningsbehov til effektive CRM-løsninger
Du bliver en del af et ungt og dynamisk CRM-team, der arbejder med Microsoft Dynamics 365 CE (Customer Engagement - Sales, Service og Marketing). I den forbindelse får du dit eget kundeansvar og varierede opgaver – fra analyse og design til udvikling, test og implementering. Du kan ligeledes blive stillet overfor at skulle fremtidssikre kundens eksisterende løsning ved at have ansvaret for nyudvikling og videreudvikling. Samtidig ser vi gerne, at du evner at tage projektlederrollen med ansvar for tid, kvalitet og budget.
Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:
- Udvikle og implementere løsninger i Microsoft Dynamics CE med tekniske integrationer op imod andre løsninger
- Rådgivning og tæt dialog med kunder i forbindelse med behovsafdækning og udarbejdelse af rette løsning
- Lave behovsanalyser, installation samt tilpasning af nye og eksisterende CRM-løsninger
- Facilitering og afholdelse af workshops hos kunder
- Bidrage til estimering af projekter og projektopgaver
Hvordan er det at være CRM-konsulent i itm8?
Hvem kan bedre sætte ord på rollen end den, du overtager den fra? Mikkel Leonhard Fuchs, der har haft rollen og nu søger nye jobudfordringer tættere på hjemmet, fortæller:
”Som konsulent i Customer Excellence-teamet har jeg haft ansvar for vedligeholdelse og videreudvikling af kundernes systemer. Jeg har især værdsat det tætte samarbejde med kunderne og friheden til – sammen med dem – at vælge og implementere den bedste løsning. Jeg har arbejdet sammen med dygtige kolleger i et uformelt team med fokus på vidensdeling, hvor der altid har været plads til sparring, faglige diskussioner og en uformel snak. Det har givet mig mulighed for hele tiden at udvikle mig. Rollen har lært mig vigtigheden af at kunne kombinere teknisk indsigt med forretningsforståelse og skabe en bro mellem disse. Dette sammen med en masse erfaring og indsigt fra tiden hos itm8 tager jeg med stolthed videre på min rejse.”
Nysgerrig med erfaring i Microsoft Dynamics CE eller Power Apps
Vi ser gerne, at du kommer med 1-2 års erfaring inden for Microsoft Dynamics CE og/eller Power Apps kombineret med erfaring i programmering – gerne i C# eller andet programmeringssprog som f.eks. JavaScript. Denne erfaring ser vi gerne, at du har fået fra en lignende konsulentrolle.
Overordnet ser vi gerne, at følgende er opfyldt:
- Kommer med en relevant bachelor- eller kandidatgrad indenfor IT (f.eks. Computer Science, Datalogi eller Data Science)
- Gerne 1-2 års erfaring med Microsoft Dynamics CE (Sales, Customer Service, Field Service og Customer Insights)
- Programmeringserfaring i C#, JavaScript eller andre
- Fordel hvis du har styr på datamodellering fx ER-diagrammer
- Nysgerrig, proaktiv og selvkørende – med lyst til at få selvstændigt ansvar for kundeopgaver, hvor du også tør at udfordre kunderne på løsningerne
- Evner at formidle komplekse tekniske løsninger på et forståeligt niveau til kollegaer
Vi tilbyder:
- Du får en nøglerolle i en CRM-ambitiøs virksomhed, hvor du i tæt samarbejde med dine m8’s får mulighed for at levere værdifulde løsninger til vores kunder
- Du bliver en del af et fagligt stærkt team med mentorordning og ansvar fra start
- Du bliver en del af et CRM-fællesskab med 35 engagerede kollegaer fordelt i Jylland og på Sjælland, der tilbyder faglig sparring og som også deltager i sociale aktiviteter uden for arbejdet
- Fleksibilitet og tilrettelæggelse af egen arbejdsdag
- Sociale arrangementer, faglige events og en del af en større IT-virksomhed
Skal du med på holdet?
Så ser vi frem til at modtage dit CV.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Head of CRM Kenn Stadager på tlf. +45 6126 1292 eller mail kesta@itm8.com. Grundet sommerferie er Kenn ikke tilgængelig i uge 28, mandag den 14.juli, uge 30, uge 31 og uge 32. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. Vi indhenter straffeattest forud for ansættelse.
Vi ser frem til at høre fra dig!
- Afdeling
- Digital Transformation
- Rolle
- Business Consulting
- Lokationer
- København
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
- Jobtype
- Fuldtid