Pre-graduate til Cyber Defence Center
Er du i gang med en relevant IT-uddannelse, og brænder du for cyber security og rådgivning?
Er du i gang med en relevant IT-uddannelse, og brænder du for cyber security og rådgivning? Vil du kombinere dine studier med hands-on erfaring i en af Danmarks stærkeste cyber security-enheder? Så kickstart din karriere som pre-graduate Cyber Security Advisor hos os i Ålborg, Århus eller København!
Som pre-graduate i vores Cyber Defence Center (CDC), får du mulighed for at arbejde sammen med et team af højt specialiserede kolleger med fokus på rådgivning, monitorering, incident response og sikkerhedsvurderinger. I rollen som pre-graduate bliver du en vigtig del af teamet, og du kommer til at arbejde med:
- Kontrol af konfigurationer og indstillinger.
- Oprettelse og analyse af sikkerhedsrapporter til kunder, som vil blive sendt én gang om måneden.
- At hjælpe kunder med at forstå indholdet af sikkerhedsrapporter.
- Samarbejde med vores Security Operations Center (SOC) om håndtering af incidents.
- Rådgive kunder i hvordan de kan forbedre deres sikkerhedsposition baseret på deres unikke miljø, især inden for:
- Sårbarhedsstyring
- SIEM (Security Information and Event Management)
- Interne og eksterne sårbarhedsscanninger
Om Pre-Graduate Programmet
Vores Pre-Graduate Program er udviklet med det formål at bringe “Talents of Tomorrow” tættere på den virkelige verden. Du bliver således tilknyttet en mentor og arbejder med opgaver, som giver dig reel indsigt i dagligdagen som cyber security specialist. Programmet er fleksibelt, så du kan passe dit studie samtidig med, at du bygger kompetencer og et netværk.
Læs mere om programmet her: itm8.dk/karriere/pre-graduate.
Hvorfor itm8?
Du vil, som en naturlig del af din rolle, få en bred kontaktflade, da du har et tæt samarbejde med medarbejdere på tværs af koncernen.
Det er en timelønnet stilling på 15-20 timer ugentligt, og arbejdstiden tilrettelægges fleksibelt ift. dit studie og eksamensperioder. Derudover tilbyder vi dig:
- At blive en del af et akkrediteret TF-CSIRT-team med høj faglighed og stærk dokumentationskultur.
- At blive en del af et arbejdsmiljø, hvor både humor og professionalisme går hånd i hånd.
- At indgå i et team, hvor vores pre-graduates 2 år i træk har vundet priser for deres praktik-ophold.
”Som pre-graduate i Advisory bliver du hurtigt en del af holdet – ikke som medhjælper, men som en reel kollega. Du får lov til at være tæt på kunderne, være med til møder, hjælpe med onboarding af kunder og få ansvar for opgaver, der faktisk betyder noget. Der er altid nogen at sparre med, og man lærer meget – både teknisk og personligt.
Det er et super godt springbræt, hvis du gerne vil kombinere studiet med relevant erfaring og finde ud af, om rådgiverrollen i cybersikkerhed er noget for dig.” udtaler Nichlas Malte Sprange, pre-graduate siden april 2024.
Vi ser gerne at din profil indeholder nedenstående:
- Er studerende inden for IT, Cyber Security eller lignende.
- Har flair for analyser, forholdet mellem Cloud og Endpoint og gerne kendskab til sårbarhedsstyring.
- Er struktureret, grundig og arbejder selvstændigt.
- Har gode kommunikationsevner og trives med tværfagligt samarbejde.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Cyber Security Advisor & Team Lead for Advisory Martin Klein på mail: makle@itm8.com (mailen kan ikke bruges til at ansøge om stillingen).
Ansøgningerne behandles løbende, så søg gerne stillingen hurtigst muligt.
Der indhentes straffeattest forud for ansættelse.
Klar til at blive vores nye m8? Så ser vi frem til at høre fra dig!
#Li-hybrid # Li-meban
- Afdeling
- Cyber Security
- Rolle
- Cyber Defence Center
- Lokationer
- Viby J, København, Aalborg (IKV)
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
- Jobtype
- Pre-graduate/Studiejob
Pre-graduate til Cyber Defence Center
Er du i gang med en relevant IT-uddannelse, og brænder du for cyber security og rådgivning?
Indlæser ansøgningsskema