Graduate i vores Strategic Cyber Risk Advisory team
Vores 1,5 årige Graduate Program er til dig, der vil med på en faglig og personlig udviklingsrejse i en fremadstormende IT-virksomhed.
Vores Graduate Program er til dig, der vil med på en faglig og personlig udviklingsrejse i en fremadstormende IT-virksomhed. Du får et struktureret 1,5-årigt forløb fyldt med træning, mentorordning, udvikling, studieture og et stærkt fællesskab.
Du får frihed til at styre din hverdag – og tillid til at tage ansvar fra dag ét. Her bliver du ikke sat på sidelinjen. Du får en rolle med indflydelse, kundekontakt og mulighed for at sætte retning på din egen udvikling – alt sammen i fællesskab med gode teamm8s.
Vi tilbyder dig rammerne – du udfylder dem som vores kommende graduate
itm8 er en global IT-virksomhed med et stærkt iværksættermindset. Vi udvider grænserne for IT-løsninger med fokus på forretningskritiske områder som bl.a. Cloud Services, Digital Transformation og Cyber Security.
Hos itm8 er vi godt 1700 dedikerede medarbejdere fordelt på 19 kontorer i 4 lande. Hos os handler det om at arbejde sammen: Samarbejde er nøglen til at skabe den bedste arbejdsplads i IT-branchen. Samtidig ønsker vi at hjælpe vores kunder og samarbejde med dem om at skabe fremtidens IT. Vi arbejder derfor efter mantraet: Today. Tomorrow. Together.
Som graduate i Strategic Cyber Risk Advisory vil dine arbejdsopgaver bl.a. være:
- Arbejde med informationssikkerhedsledelse og risikostyring.
- Arbejde med regulativer som NIS2, DORA, CER, CSA.
- Analysere og forstå gap assessments og modenhedsvurderinger.
- Skrive tekniske såvel som ledelsesmæssige rapporter og rådgive kunder på en forståelig og værdiskabende måde.
- Bidrage til udvikling og forbedring af interne metoder, modeller og værktøjer.
Hvad tilbyder vi vores kommende graduates?
Som graduate i itm8 bliver du en del af en ambitiøs og innovativ kultur, hvor der er kort fra tanke til handling, og hvor du får plads til både at lære og levere. Du træder direkte ind i et 1,5-årigt forløb, der er skabt til at udvikle både dine tekniske, personlige og forretningsmæssige kompetencer.
Vi investerer i din udvikling – med tydelige rammer, men med masser af plads til at præge retningen selv. Du bliver en del af et stærkt fællesskab med andre graduates og teamm8s, der deler viden, løfter i flok og går efter fælles succes.
Programmet består bl.a. af:
- Faglig træning og udvikling – med certificeringer, workshops og bred indsigt i forretningen
- Studieture og netværk med graduates på tværs af afdelinger
- En personlig mentor, der understøtter din udvikling og hjælper dig med at sætte retning
- Spændende hands-on kundeopgaver
Hos os bliver du ikke sat på sidelinjen. Du bliver en ligeværdig spiller – med frihed, tillid og fart på din udvikling. Vi arbejder tæt sammen for at gå fra ”Good to Great” og skaber fremtidens løsninger SAMMEN!
Lige så vel som itm8 er i vækst, sørger vi også for rammer, der gør, at du kan vokse. Derfor ser vi ikke blot det at være graduate som et ”program”, men et springbræt for din videre karriere. Vi har en kæmpe bredde i vores organisation og services. Uanset hvilken retning du bevæger dig i, står vi klar med støtte, udfordringer og muligheder, der matcher dine ambitioner.
Når programmet slutter, slutter rejsen ikke for dig. Du bliver nemlig fastansat fra start på lige vilkår som alle andre ansatte.
Hvad lægger vi vægt på hos vores graduates?
Din positive tilgang, humor og evnen til at se styrken i fællesskabet vil være drivkraften for, at vi når vores fælles mål. Har du ambitioner, ild i øjnene og vægter samarbejde højt, passer du perfekt ind hos os. Derudover leder vi efter dig som ønsker at arbejde som professionel konsulent og som har følgende kvalifikationer:
- Har en grundlæggende forståelse for IT-arkitektur, netværk og/eller cloud-løsninger.
- Har kendskab til GRC-værktøjer, risikostyringssystemer eller IT-sikkerhedspolitikker.
- Har forståelse for governance og roller som CISO, DPO og deres ansvar ift. compliance.
- Kan strukturere og dokumentere processer og kontroller.
- Kan arbejde med dataklassificering, risikovurdering og compliance-analyser.
- Er nysgerrig på at deltage i projekter med fokus på sikkerhed som forretningsværdi.
- Måske har du en GitHub eller blog, hvor du deler sikkerhedsrelateret viden, analyser eller værktøjer
- Har interesse for eller erfaring med rammeværk som ISO/IEC 27001, NIST Cybersecurity Framework, CIS Controls og/eller ISA/IEC62443
Bløde skills:
- Du lytter til kundens behov og er nysgerrig på deres forretning og marked.
- Du forstår vægtningen mellem sikkerhed, ambitioner, økonomi og regulatoriske krav.
- Du sætter en ære i at opbygge stærke relationer til både kolleger og kunder.
- Du er ambitiøs og kan – trods teknisk baggrund – formidle din viden på tværs af organisationen.
- Du er nysgerrig, struktureret, systematisk og kan tænke kreativt, når der ikke er en klar facitliste.
Vi søger en Strategic Cyber Risk Advisory graduate, der lige er blevet færdiguddannet eller har færdiggjort din uddannelse inden for det seneste år. Du har læst en relevant professionsbachelor- eller kandidatgrad inden for informationssikkerhed, datalogi, cyber security, eller lignende.
Du tilknyttes kontoret i Nordhavn i København, hvor du møder ind 5 dage om ugen, men vil have samarbejde med kollegaer på tværs af vores lokationer og øvrige fagområder. Du taler og skriver dansk og engelsk på forretningsniveau.
Alle graduate stillinger er med opstart d. 1. september 2025.
Hvis du er klar til at kickstarte din IT-karriere og ønsker at blive en del af et team, der værdsætter innovation, læring og vækst, så ansøg om at blive Strategic Cyber Risk Advisory graduate i dag. Vi ser frem til at møde dig og hjælpe dig med at forme din fremtidige succes.
Vi har samlet en række af de mest hyppige stillede spørgsmål i vores FAQ. Læs mere her: Kickstart din IT-karriere som graduate | itm8.
Vi indkalder løbende til samtaler og fjerner opslaget, når vi har fundet de rette kandidater. Alle henvendelser behandles fortroligt. Vi indhenter desuden straffeattest forud for ansættelse.
Vi ser frem til at høre fra dig!
- Afdeling
- Cyber Security
- Rolle
- Security Consultancy
- Lokationer
- København
- Jobtype
- Graduate
- Ansøgningsfrist
- 8. maj 2025
Graduate i vores Strategic Cyber Risk Advisory team
Vores 1,5 årige Graduate Program er til dig, der vil med på en faglig og personlig udviklingsrejse i en fremadstormende IT-virksomhed.
Indlæser ansøgningsskema