Kundeorienteret Solution Consultant til vores SEPO-team
Kommer du med erfaring fra en lignende stilling med fokus på support og rådgivning af kunder gerne inden for Custom build applikationer? Og trives du i en kundevendt rolle, hvor du brænder for at spille vores kunder gode med førsteklasses support? Så er det dig, vi leder efter til vores SEPO-team. Du kan enten blive tilknyttet vores kontor i Viby, Herning, Randers eller Nordhavn i København.
Nøglerolle med fokus på kundesupport og rådgivning
Du bliver en del af vores SEPO-team, som servicerer mere end 300 kunder, offentlige såvel som private, med en Sikker Mail-løsning. I denne stilling får du en vigtig rolle i vores supportfunktion. Din primære opgave bliver derfor at hjælpe vores kunder med tekniske udfordringer og besvarelse på forskellige henvendelser, der relaterer sig til Sikker Mail-løsningen og øvrige tillægsprodukter som bl.a. løsninger E-boks og Mit.dk.
Overordnet vil dine opgaver omfatte:
- Håndtering af indkomne kundehenvendelser via telefon og e-mail omkring Sikker Mail-løsning og tillægsprodukter
- Opsætning af nye kunder og afvikling af eksisterende kunder
- Håndtering af udskiftning af mailcertifikater i samarbejde med kunderne
- Tage teten på indkomne kundehenvendelser, hvor du agerer proaktivt og har fingeren på pulsen
- Rådgivning om best practices for Sikker Mail-løsningen
Hvem er du?
Du kommer formentlig med en uddannelsesmæssig baggrund som Datamatiker eller lignende. For at få succes i rollen ser vi gerne, at du har teknisk viden og erfaring fra en lignende stilling med fokus på supporthåndtering gerne inden for Custom build applikationer. Det er endvidere et plus, hvis du har kendskab til ISTM-systemer (IT Service Management) og ligeledes ved noget om Exchange og e-mail flows. Du motiveres desuden i høj grad af at varetage en kundevendt rolle, hvor du med gå-på-mod og nysgerrighed kommer i mål med de indkomne kundeopgaver.
Overordnet ser vi gerne, at følgende er opfyldt:
- +5 års erfaring fra en lignende rolle som Solution Consultant, supporter eller lignende i et konsulenthus
- Dygtig inden for supporthåndtering
- Arbejder professionelt og forretningsorienteret, hvor du altid tænker ’kunden først’
- Nysgerrig og selvkørende – med lysten til at bidrage til at spille vores kunder gode med rette håndtering af deres henvendelser
- Har overblik, er relationskabende og formår at navigere mellem flere opgaver på en gang
Vi tilbyder:
- At du kan være med til at sætte dit præg i en kundevendt stilling i en fremadstormende IT-koncern med klare vækstplaner
- En spændende og varieret hverdag med stort ansvar og direkte indflydelse på kundetilfredsheden
- Være en del af et stærkt team med et markedsførende egenudviklet produkt, der er med til at forme infrastrukturen i Danmark inden for Sikker Mail
- Mulighed for at arbejde hjemmefra og have balance mellem arbejde og fritid
- Sociale arrangementer, faglige events og 1700 skønne teamm8s som kollegaer
Skal du med på holdet?
Så ser vi frem til at modtage dit CV.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director, Products Sonja Ernstsen på tlf. +45 2949 4550 eller e-mail soern@itm8.com eller TA Partner Trine Larsen på tlf. +45 2815 5806 eller e-mail trlar@itm8.com. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. Vi indhenter straffeattest forud for ansættelse.
Vi ser frem til at høre fra dig!
- Afdeling
- Digital Transformation
- Rolle
- ERP & Products
- Lokationer
- København, Viby J, Randers, Herning
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
- Arbejdsområder
- Rådgivning, IT Support
- Jobtype
- Fuldtid
Kundeorienteret Solution Consultant til vores SEPO-team
Indlæser ansøgningsskema