Financial Assistant til Finance, Billing & Accounts Receivable - itm8
Brænder du for at sikre rettidig og valid fakturering, og er du en ægte holdspiller? Og kunne du tænke dig at bidrage til vores dedikerede team, der sammen når i mål inden for de aftalte deadlines? Så vil vi glæde os til at høre fra dig. Stillingen er med base i Herning.
Fakturering, kundekontrakter og kontroller
Som Financial Assistant bliver dit primære ansvar fakturering af forretningsydelser, herunder hostingydelser, licenser og konsulenttimer. Derudover består din dagligdag af opgaver, hvor du håndterer kundekontrakter, så vi sikrer, at kundernes vilkår opretholdes og faktureringen er retvisende.
Udover fakturering og kundekontrakter består dine arbejdsopgaver også af kontroller, afstemning af indkomne fakturaer og afklarende opgaver til fakturering og kolleger i andre afdelinger i forhold til det systemerne melder ind. Du refererer til vores Team Leader og bliver en del af et stærkt Finance, Billing & Account Receivable team bestående af serviceorienterede og kvalitetsbevidste m8s.
Din faglige og personlige profil
Vi forestiller os, at du har en uddannelse som økonomi- eller regnskabsassistent. Du har erfaring med lignende opgaver og gerne fra it/tech-branchen. Det vil være et ekstra plus, hvis du har kendskab til Business Central/Navision, da det er vores primære arbejdsredskab. Sidst men ikke mindst kan du begå dig på dansk og engelsk - både skriftligt og mundtligt.
Derudover søger vi dig der:
- Er ansvarsbevidst og arbejder struktureret og målrettet.
- Har et godt overblik og trives selvom der er travlt.
- Kan arbejde selvstændigt og koncentreret med bevidsthed om din rolle i teamet.
- Kan lide at udvikle dig og lære nyt, da vi er en dynamisk og foranderlig virksomhed.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Ud over en mangfoldig kultur bestående af 1700 nørder, talknusere, kreative sjæle og gode m8s, er vi en innovativ og ambitiøs arbejdsplads - vi tilbyder dig således:
- Et kvalificeret team med et stærkt fællesskab, fantastiske m8s med fokus på samarbejde og trivsel.
- Gode ansættelsesforhold, lækker kantineordning, pension, sundhedssikring, massageordning og diverse personalegoder.
- At blive en del af et inspirerende arbejdsmiljø, der brænder for at skabe værdi for vores kunder og hinanden.
- Fede fester et par gange om året - og vi afholder derudover jævnligt forskellige faglige og sociale arrangementer.
Alt det praktiske
Hvis ovenstående lyder som en stilling for dig, vil vi glæde os til at modtage dit cv og en kortfattet ansøgning hurtigst muligt.
Vil du gerne vide mere om stillingen, inden du ansøger, har du mulighed for at kontakte Team Leader Lise Harbo Mogensen på mobil 2251 9939 eller mail lihmo@itm8.com (mailen kan ikke benyttes til at ansøge).
Vi læser indkomne ansøgninger og holder samtaler løbende. Der indhentes straffeattest forud for ansættelse. Forventet ansættelsestidspunkt april/maj 2025.
Stillingen er en 37 timers stilling.
Kort om den division du bliver en del af
Denne stilling er en del af itm8 Group. I itm8 Group servicerer og understøtter vi hver dag vores mange dygtige kolleger i vores 5 forretningsområder, så de kan fokusere på deres kerneopgaver.
I Group arbejder vi alle hver især med en bred vifte af opgaver og projekter på tværs af forretningsområder, teknologier og teams. Dette giver en mulighed for at tilegne ny faglig viden og indflydelse på tværs af organisationen.
I stort set alle Group-roller kommer vi i berøring med hele eller dele af organisationen. Derfor har vi en bred berøringsflade på tværs af koncernen. På den måde får du også rig mulighed for også at udvikle dig på det personlige og relationelle plan.
#Li-hybrid #Li-meban
- Afdeling
- Finance & Administration
- Rolle
- Service Delivery
- Lokationer
- Herning
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
- Arbejdsområder
- Finans / Økonomi
- Jobtype
- Fuldtid
Financial Assistant til Finance, Billing & Accounts Receivable - itm8
Indlæser ansøgningsskema