Workplace Solution Lead – itm8
Vi søger netop nu en Solution Lead til at fokusere på både udvikling og salg af vores Workplace koncepter. Er du klar til at blive en del af holdet?
Er du klar til at blive en del af noget stort og itm8’s vækstrejse, hvor vi hjælper vores nuværende og potentielle kunder med deres digitale transformation? Så søger vi netop nu en Solution Lead til at fokusere på både udvikling og salg af vores Workplace koncepter. Er du klar til at blive en del af holdet?
Du sælger og udvikler services inden for Workplace
Med base på vores kontor i enten Skovlunde, Viby J. eller Herning får du mulighed for at spille en afgørende rolle i både salgsprocessen og i udviklingen af vores services indenfor Modern Workplace. itm8´s løsninger er bygget på fundamentet af Microsofts teknologier – suppleret af andre førende producenter. Målet er at give vores kunder, og deres brugere, en enestående oplevelse via moderne værktøjer.
Din hverdag bliver således en god blanding af følgende:
- Ansvarlig for at nå omsætningsmålene i Workplace, både gennem egen salgsindsats og ved at aktivere de kundeansvarlige sælgere.
- Kommerciel ansvarlig for relevante eksisterende services og sikring af overholdelse af relevante processer ved udvikling af nye services.
- Medansvarlig for at opbygge og vedligeholde en strategisk roadmap for domænet.
- Deltager i og driver visse salgsprocesser.
- Ansvarlig for relationer til udvalgte leverandører og distributører – samt for at opsøge nye relationer.
Hvad kan vi tilbyde?
Vi tilbyder, foruden de redskaber du har brug for:
- Frihed til at planlægge din egen arbejdsdag og mulighed for hjemmearbejdsdage.
- Et kvalificeret team med et stærkt fællesskab, fantastiske m8s med fokus på samarbejde og trivsel.
- At blive en del af et inspirerende arbejdsmiljø, der brænder for at skabe værdi for vores kunder og hinanden.
- Gode ansættelsesforhold, herunder en lækker kantineordning og morgenmadsbuffet, pension, sundhedssikring, massageordning og andre personalegoder.
- Fede fester et par gange om året og vi afholder derudover jævnligt forskellige faglige og sociale arrangementer.
Højt strategisk vidensniveau og lysten til at bringe det i spil
Dine tekniske evner er din styrke, og dit talent for kommunikation er nøglen til at oversætte kompleks teknik til letforståelige budskaber. Samarbejde og dialog er ikke bare et aspekt af jobbet – de er kernen i, hvad du gør.
Din personlige profil:
-
Kommerciel og strategisk: Du forstår, at du er mere end blot en tekniker; du er en rådgiver og en nøgleperson i salgsprocessen og serviceudviklingen.
- Vækstorienteret: Du er klar til at tage ansvaret for, at vi når vores salgsmål på Modern Workplace området.
- Serviceminded og karismatisk: Du skaber vindende forbindelser med kunder, kolleger og samarbejdspartnere.
- Mester i kommunikation: Du forstår at kommunikere på alle niveauer, også når det gælder dialog på C-level og med IT-Professionelle.
- Effektiv i højt tempo: Du planlægger dine dage, så de er effektive, og du trives i et højt arbejdstempo.
Du har viden og erfaring inden for flere af følgende områder:
• Microsoft 365
• Microsoft Copilot
• Modern Workplace
• Identity and Acces Management
Skal du med på rejsen?
Kort sagt, hvis du drømmer om en salgskarriere, hvor du gør en forskel, vokser og udvikler dig både personligt og professionelt, så kunne Workplace Solution Lead-rollen hos itm8 godt være noget for dig.
Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. Der indhentes straffeattest forud for ansættelse.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte René Jeppesen på mailadressen rj@itm8.com (mailen kan ikke benyttes til at ansøge om jobbet).
Kort om den division, du skal arbejde i
I itm8’s ”Commercial Strategy, Advisory and Solutions” leverer vi markedets bredeste katalog af IT-services og -koncepter. Et katalog, der er designet til at sætte skub i kundernes digitale transformation. Det indeholder alt fra overtagelse af IT-drift og -support af kundernes IT-infrastruktur, til at udvikle nye digitale løsninger, implementering af større projekter, og sikkerhedsservices fra en af Nordeuropas største Cyber Security organisationer. Vi er den eneste, reelle One-stop-shop indenfor IT i Skandinavien.
Vores hovedfokus er derfor ikke bare at sælge IT. Vi hjælper kunderne med at udvikle deres forretning. Hver dag arbejder vi på at opbygge stærke relationer og komme helt ind på livet både af nye og eksisterende kunder. For kun på den måde, kan vi sammen designe de helt rigtige løsninger til de udfordringer, de står overfor nu - og i fremtiden.
#LI-Hybrid #Li-Meban
- Afdeling
- Sales & Commercial
- Rolle
- Advisory & Solution
- Lokationer
- Viby J, Skovlunde, Herning
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
- Arbejdsområder
- Salg
- Jobtype
- Fuldtid
Workplace Solution Lead – itm8
Vi søger netop nu en Solution Lead til at fokusere på både udvikling og salg af vores Workplace koncepter. Er du klar til at blive en del af holdet?
Indlæser ansøgningsskema